Mas Huni tunsalat med skyr & lime
2 personer
- 2-3 spsk Stay Strong Skyr naturel
- 2-3 spsk olivenolie, brug evt. olien fra tunen, hvis kvaliteten er god
- ½ økologisk lime, saften og den grønne skal
- 1 rødløg, pillet, snittet meget fint og lagt i koldt vand (helst i et par timer)
- ½ chili, befriet for kerner og stilk
- ½ bdt. frisk koriander, bredbladet persille eller dild
- salt
- friskkværnet peber
- 250 g tun i olivenolie, drænet (gem evt. olien)
- 2 blødkogte æg, pillede
- 2-3 endiviesalat, plukket i blade og skyllede
Kom skyr i en skål og pisk den sammen med olivenolie. Rør med limesaft og reven grøn limeskal. Tilsæt rødløg, chili og de hakkede krydderurter. Smag omhyggeligt til med salt og peber. Smuldr tunen i dressingen, hak det ene æg og rør det hele sammen.
Anret mas huni’en med et halveret æg og salatbladene. Pynt evt. med den krydderurt, du har valgt til retten.
Økologisk skyr naturel